Ny dansk whiplash forskning – banebrydende whiplash-forskning?

Kvinde efter whiplash med terapeut vurderes

Whiplash – Piskesmæld: Det er ingen hemmelighed, at whiplash, på dansk betegnet som piskesmæld, internationalt findes i tre forskellige sværhedsgrader. De tre grader betegner skadens invaliditetsgrad hos den, der er ramt. Det er dog ikke så nemt at forudsige, hvilken grad en ramt vil ende med at have.

Jeg læste igår en artikel “Banebrydende dansk forskning i piskesmæld”, som på nogle måder rammer mig dybt. Hvorfor, den rammer mig dybt, kommer vi til senere.

Whiplash eller piskesmæld er en skadesmekanisme, der hvert år invaliderer mange personer på verdensplan. Den rammer oftest personer i bilulykker, hvor der er tale om hyperekstensions- eller fleksionsulykker – altså hvor hovedet knaldes frem og tilbage mod nakkestøtte og eventuelt en airbag. Det er dog muligt, at pådrage sig et “whiplash” i forbindelse med rideulykker mv. På verdensplan definerer man diagnosen som skadesmekanismen – det er kun få i Danmark, der udredes så langt, at de får en diagnose baseret på deres reelle skader og måden, disse påvirker deres krop.

Lægerne ønskede at kunne kigge ind i fremtiden for whiplash-ramte

De danske læger ønskede, at kunne forudsige “whiplash-ramtes” sygdomsforløb

Helge Kasch og hans forskerteam gav dem den mulighed!

I følge Propatienter.dk vil 8-12 % af de, der får diagnosen whiplash efter ulykken få yderligere forværring af symptomerne. De fleste kommer sig imidlertid over et whiplash indenfor tre måneder, hvorfor det var ønskeligt at kunne vurdere hver enkelt situationens alvorlighed for hver enkelt patient.

“Derfor er det afgørende hurtigst muligt at kunne vurdere, hvor alvorlig situationen er, og her kan en ny doktorafhandling fra Regionshospitalet Viborg få afgørende betydning.

Overlæge på Neurologi ved Regionshospitalet Viborg, Helge Kasch, har nemlig opdaget, at man ved at måle på graden af hovedpine, nakkesmerte-intensitet, antal ikke-smertefulde symptomer og nakkebevægelighed kan forudsige, hvilke patienter med piskesmældssmerter, der er i høj risiko for at få en varig arbejdsfunktionsnedsættelse eller et varigt handicap efter ulykken.”

Propatienter.dk

Helge Kasch er neurolog ved Vestdansk center for Rygmarvsskade og han har skabt et værktøj til vurdering af et kommende varigt handicap. Personens nakkebevægelighed benyttes, sammenholdt med biologiske, psykologiske og sociale faktorer i et nyt system kaldet DWGRAS (The Danish Whiplash Group Risk Assesment Scale). Et værktøj, der er en del af Helge Kasch´kommende doktorafhandling, der skal forsvares på Århus Universitet d. 25 september 2020.

Den opmærksomme læser vil have opdaget, at der altså udelukkende indgår kliniske observationer i H. Kasch og forskningsgruppens værktøj DWGRAS. Dette ifølge H. Kasch selv. Ingen diagnostisk radiologi – kun kliniske observationer.

Psykosocial whiplash forskning går imod tidligere dansk whiplash forskning

I 2010 gik en dansk retsmediciner og neuroradiolog i samarbejde med flere internationalt anerkendte navne sammen om et større scanningsstudie indenfor både arnold chiari malformation og whiplash. Studiet “A case-control study of cerebellar tonsillar ectopia (Chiari) and head/neck trauma (whiplash)” af Michael D. Freeman (aarhus universitet), Scott Rosa, David Harshfield (Aarhus universitet), Francis Smith, Robert Bennett, Christopher J. Centeno, Ezriel Kornel, Ake Nystrom, Dan Heffez, og Sean S. Kohles undersøger sammenhængen mellem et whiplash-traume og tonsillar ektopi (mandlerne, der bevæger sig nedad – nogle gange ned igennem foramen magnum). Tonsillar ektopi er et tydeligt bevis på fysisk skade.

Studiet benytter både liggende MR men også UMRI (upright MR) og viser, at der er en klar sammenhæng mellem et whiplashtraume og fundet af tonsillar ektopi. Ligeledes er der en sammenhæng mellem brugen af UMRI (upright MRI), hvor den tonsillar ektopi, en person med whiplash traume måtte have, bliver tydeligere med brug af UMRI.

Der er en klar fordeling med overvægt til personer med whiplash traume i forhold til fundet af tonsillar ektopi, hvilket er et fysisk fund af skade efter et whiplash-traume på neuroradiologi. På daværende tidspunkt vidste man ikke betydningen af tonsillar ektopi, blot at dette også var tilstede i arnold chiari malformation, forkortet chiari. Chiari var en strukturel, medfødt anomali. Idag er det anerkendt, at der også er erhvervet chiari efter eks. whiplash traume samt svære hovedtraumer.

Studiet beviser også, at det er mere fordelagtigt, at undersøge patienterne i UMRI (upright MR). Dette gælder særligt for patienter med symptomer, hvor eks. den liggende MR scanning ikke giver svaret på symptomerne eller hvor lægen har behov for mere for at forstå sygdomsbilledet – eller for at hjælpe patienten.

Studiet er udført af nogle af de ypperste internationale forskere indenfor området; Professor Francis Smith (Medserena London), Christopher Centeno (arbejder idag med stamcellebehandling til den kraniocervikale overgang) ligesom Dr. Bennett arbejder med at behandle chiari patienter i USA.

Forskningsgruppe forsker i hvordan man kan diagnosticere whiplash

Psykosocial whiplash forskning – et dansk tilbagetog?

Forskningen er idag, flere år senere, længere fremme, hvor der er muligt at finde skader på ligamenter, knogler men også rygmarvsskade, påvirkning af medulla oblongata, hjernestamme, lillehjerne og i det hele taget rygmarvsvæskens flow.

Den internationale forsknings hastige fremskridt burde altså gøre det muligt for de danske læger at vurdere patientens fremtidige prognose (altså vurdere hvilken mulig fremtid, patienten går i møde) ud fra de værktøjer, en læge har til rådighed. Dette særligt i form af diagnostisk radiologi, reumatologiske undersøgelser, neurologiske undersøgelser og neurokirurgi. At basere en vurderingsskala for invaliditet alene på psykosomatik og kliniske observationer, virker som et historisk tilbagetog – men også en erkendelse af, at de danske forskere ikke er med fremme i den ypperste forskningsmæssige førsterække.

Psykosocial forskning, hvor der alene ses på prognose som en miljø – social – psykologi og meget få, kliniske observationer er nedværdigende for patienten, men efterlader også en patient uden muligheder for lindring eller reel behandling. Noget vi ved, er en mulighed, når vi kigger til det store udland.

Det synes dog at være sådan, at de reelle muligheder for udredning af disse lidelser ikke må eksistere i de danske lægebøger, selvom de er internationalt anerkendte. Ihvertfald er det tilfældet, at danske læger ikke har samme vidensniveau som deres udenlandske kollegaer og ikke kan lave samme vurderinger af scanninger – eller målinger på scanninger som deres udenlandske kollegaer. Det i sig selv er meget tankevækkende.

Jo mere, der forskes i felter, der ikke er direkte somatiske, jo mere flyttes fokus på det, der i virkeligheden kan hjælpe patienterne videre i deres liv.

Psykosociale problemer i forbindelse med whiplash traume

Neurologen fra Viborg, der skabte “banebrydende whiplash forskning”

Den ivrige læser, der har fulgt bloggen igennem længere tid ved, at jeg har det særligt svært med psykosomatiske forklaringer på somatisk (fysisk) sygdom. Ikke desto mindre, virker det som om, neurolog H. Kasch indenfor whiplash-feltet arbejder mere psykologibetonet, ind han arbejder somatisk.

Det skarpe fokus på, at årsagen til den store invaliditet for 8 – 12 procent af de, der er ramt af et whiplash traume kan ligge i samarbejdet med funktionelle lidelser. Det fremgår tydligt, hvis man til går doktor afhandlingens side på Århus universitets forskningshjemmeside.

Både “Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik” samt “Institut for Klinisk Medicin – Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser”. Ledende psykolog ved “Funktionelle Lidelser” ligesom yderligere psykologer er tilknyttet. Der ses ingen yderligere læger end Helge Kasch selv, hvorfor forskningsgruppen er meget psykologisk baseret. Der er altså ingen fokus på yderligere forklaringer end psykosomatiske på handicap efter et whiplashtraume.

Kasch angiver sig selv som havende særligt interesse indenfor whiplash traumer, hvor han skulle have forsket indenfor flere år. Der ses en vis fokus på både medicinsk uforklarede symptomer, samt en forud disposition for at have øget kontakt til sundhedsvæsnet før et whiplash.

Skriv et svar