Konstruktionsopgave under neuropsykologisk test tester flere færdigheder i hjernen

Udredning af kognitive udfordringer med neuropsykologisk test

Neuropsykologen tester for demens efter traumatisk hjerneskade

 

Har du problemer med træthed, bliver du lettere irritabel, vred eller græder du oftere? Måske har du problemer med at koncentrere dig eller du har helt generelt problemer med at kunne danne ord, sætninger eller kunne tale. Der er mange former for kognitive funktionsnedsættelser, du som ramt af en traumatisk hjerneskade kan erhverve dig.

 

Kognitive udfordringer er desværre ofte set selv ved små traumatiske hjerneskader som en hjernerystelse med varige mén. At leve med kognitive udfordringer kan være en kamp i sig selv; alene det at få dem anerkendt, dokumenteret og få genoptræning af kognitive funktionsnedsættelser er i sig selv en lang og sej kamp. Hvornår er man handicappet nok til at det giver en adgangsbillet til kognitiv genoptræning?

 

Har du slået hovedet og oplever flere symptomer såsom:

  • Særligt for børn og unge: udviklingsforstyrrelser
  • træthed
  • følelseslabilitet: vredesudbrud, gråd, voldsom grineri der ikke kan stoppes – måske enddog mærkelig seksuel opstemthed eller adfærd
  • problemer med at koncentrere dig
  • manglende impulshæmning
  • Problemer med at strukturere og planlægge
  • Problemer med at tale, samle sætninger, finde ord, oplever det du vil sige ikke er det der kommer ud af munden
  • Har problemer i sociale sammenhænge
  • Ikke kan se logikken i sammenhænge
  • Har problemer med matematik, tal, regning, talbehandling
  • Problemer med fleksibilitet – kunne få ideer – være kreativ – noget er ændret?
  • med mere.

Er problemerne opstået efter dit slag mod hovedet eller en anden traumatisk begivenhed, hvor du har pådraget dig en hovedskade og er denne indberettet, hvor du er tilset på skadestuen, bør du kontakte din læge. Det er sådan, at du i det danske sygehusvæsen har ret til en neuropsykologisk test, hvis det er under et år siden skadestidspunktet. Er det længere siden (og du aldrig er testet i sygehusvæsenet), skal du forsøge at gå igennem hjerneskadekoordinatoren i kommunen, eller håbe på at du har en ulykkesforsikring, der mener det er nødvendigt at teste dig.

 

En neuropsykologisk test er eneste måde at dokumentere kognitive udfordringer som andet end udfordringer – som reelle funktionsnedsættelser. Det er muligt at træne kognitive funktionsnedsættelser hvis træningen indsættes tidligt nok.

 

En neuropsykologisk test rummer en række forskellige dele alt efter om du er voksen eller barn. Fælles for dem begge er, at de starter med en snak om skadesforløb, tiden før skaden, dine symptomer og problemer i dagligdagen. Du må gerne ledsages af en person, der kender dig godt og som kan supplere dig. Lad være med at køre bil på test dagen – du bliver så bombet at det er direkte hjem i seng. Vær også opmærksom på, at det kan være nødvendigt, at skære testen over i to eller tre dele.

 

Selve testen for en person der er skadet som barn rummer en test af korttids-, arbejds-, og langtidshukommelsen via en tegning, der skal huskes og gengives over tid. Ligeledes skal personen gentage ordrækker, forsøge at skabe orden i en række billeder, tegne streger mellem en række tal for at forbinde dem, der skal skabes figurer med mere. Neuropsykologen har baseret på dine sygehuspapirer sammensat testen for at finde ud af, hvor dine funktionsnedsættelser helt konkret ligger. Vær forberedt på at testen er noget af en øjenåbner. En neuropsykologisk test vil også, for personer skadet i barndommen afklare eventuel intelligenskvotient og altså en eventuel svækkelse af denne i forhold til normalområdet.

 

Når testdagene er afsluttet skal neuropsykologen gennemgå testdata og lave en sammenfattet skrivelse om dels din skade, evt. fund, selve testen og testfund samt hvad betydning det reelt har for dit liv. En neuropsykologisk test har også betydning for evt. kørekort.

 

Testen er meget krævende og hård, men materialet der kommer ud af den er meget beskrivende om en del af skaden, der ikke kan måles og vejes på en scanning. Således er en neuropsykologisk test hos en anerkendt og dygtig neuropsykolog det rigtige redskab, der tidligt efter skaden også kan give dig redskaber til, hvordan du kan komme videre – hvad kan trænes og hvad er permanent.

Har du haft en traumatisk hjerneskade i mange år, kan du med en neuropsykologisk test afklare de permanente følger af din hjerneskade. Det kan give ro og vished om, hvad du skal være opmærksom på i din hverdag. Du kan så tilpasse denne til din skade og undgå overanstrengelse og på den bekostning voldsom udmattelse, der vil sidde i kroppen i flere dage efter.

 

Konstruktionsopgave under neuropsykologisk test tester flere færdigheder i hjernen

Særligt om neuropsykologiske tests for børn

 

At teste et barn er meget anderledes end at teste en voksen. Her er meget af neuropsykologens viden baseret på forældre, skolelærernes, eventuelle pædagogers mm. viden om barnet. Neuropsykolgens test består først af snakken inden og udtalelser på skrift fra fagpersoner, observation af barnet under leg og herefter en neuropsykologisk test, neuropsykologen har tilpasset barnets alder.

Det gælder dog altid, at neuropsykologiske tests er længere når man har erhvervet skaden som barn – eller denne er medfødt. Dette er fordi, neurosykologen skal screene for udviklingsforstyrrelser mm.

Hvis ikke kommunen eller sygehuset har fortalt jer det, er det en god ide, at følge barnet løbende med neuropsykologiske tests efter skaden. Første neuropsykologiske test kan barnet indstilles til indenfor et halvt år efter skaden – der er normalt et års ventetid eller mere på neuropsykologiske tests udført i sygehusvæsenet. Det kan være nødvendigt at køre til en anden landsdel hvis du ønsker en hurtigere udført neuropsykologisk test.

Når første test er lavet gælder det, at denne er udgangspunktet for rehabilitering/genoptræning. Sygehuset eller eventuelt kommunen kan bevillige genoptræningsophold – således at der bliver fulgt op på den neuropsykologiske test. Denne bør efterfølges af en ny efter et fast interval, så der kan ses om genoptræningen virker eller om der skal sættes ind med anden træning.

Ved nogle skader, kan de kognitive følger først vise sig år senere. Her kan PPR kontaktes og der bør laves handleplan på barnet.   Det er særligt følelsesmæssige ændringer, der kommer snigende.

 

 

Husk – at en neuropsykologisk test er eneste redskab, der reelt kan afklare kognitive funktioner.