Hjerne operation

Traumatisk Hjerneskade fakta – Hvad er en traumatisk hjerneskade?

En traumatisk hjerneskade kommer efter ulykker ofte med de alvorligste skader på hjernen; det være sig epidurale hæmatomer, subarachnoidal blødninger SAH, subdural blødninger, interkranielle blødninger eller andre traumatiske hjerne- og kraniekvæstelser. 

 

Årligt er ulykker dem, der forårsager de største skader på hjernen, død og varige mén samt skader på kroppen. Det skyldes ofte faldulykker, drukneulykker, bilulykker eller højresvingsulykker – men også alkoholikere har en tendens til at falde uheldigt og pådrage sig et epiduralt hæmatom. Et epiduralt hæmatom kaldes også “The silent killer” – fordi man ofte ikke oplever noget forvarsel på skaden, før døden langsomt sætter ind. Trykket øges ved at blodet fosser fra en media en gren – det største blodkar, der forsyner hjernen med blod, fosser ud i hjernen, og øger trykket mellem hjernen og kraniet. Dette øger trykket og hjernen presses i kraniekassen. Ofte vil man pludselig blive voldsomt forværret – med voldsom opkast, neurologiske udfald såsom eksempelvis lammelser, problemer med synet mm. og man vil kræve akut operation, hvor hæmatomet udtømmes. Et hæmatom er en blodansamling. Eksempelvis vil en blodprop, der kommer ind i tide, kræve trombolyse – altså medicinsk behandling for at opløse blodproppen.

 

Et epiduralt hæmatom kaldes af neurologerne “The silent killer”, da blødningen kan ligge ved hjernen i mange timer symptomfrit ofte med dødelig udgang.

 

Ved en sådan operation finder man ofte brækkede knogler og evt. skader på tænder eller kæber, hvis der er tale om fald, slag eller stød mod kraniet. Operationens mål er at stoppe blødningen. Der findes flere forskellige metoder til at stoppe en sådan blødning i hjernen. Kirurgerne vil vælge den, der passer bedst til patientens alder og krop samt situation.

 

Traumatisk hjerneskade fakta: Definition på en traumatisk hjerneskade

 

Kan en traumatisk hjerneskade ses på MR scanning, vil der oftest være skade på den hvide substans i hjernen.

 

En traumatisk hjerneskade er en skade på hjernen opstået ved slag, stød, drukneulykke – altså ydre påvirkninger mod kraniekassen. Det kan ikke siges at en hjerneblødning er en egentlig traumatisk hjerneskade, med mindre denne er skabt af en ydre årsag – altså en traumatisk ulykke. Der vil også ofte ledsages kvæstelser på kroppen af en traumatisk hjerneskade, eksemplevis efter en faldulykke vil man kunne se slag mod ben og yderligere krop, ved bilulykke vil man måske kunne se at kravebenet er brækket mm.

 

Commotio Cerebri, hjernerystelse, er reelt også en mild form for traumatisk hjerneskade. De der har varige symptomer vil have symptomerne, fordi de har en reel hjerneskade i mild grad. Idag er man begyndt at behandle Commotio patienter i nogle regioner, da flere og flere klager over varige men. Det specielle ved Commotio Cerebri, som egentlig gælder mange traumatiske hjerneskader er, at de ofte ikke kan ses på en MR Scan .

 

Hjerne operation

 

 Hvad skal jeg være særligt opmærksom på, når min pårørende har fået stillet en traumatisk hjerneskade-diagnose?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en traumatisk hjerneskade kan sprede sig til mange steder i hjernen, man jo som sagt ikke kan se med en MR Scan. Det kan derfor være, neurologen eller neurokirurgen, har givet dig/jer grundviden om hjerneskader i et område af hjernen – men det er langt fra altid, at en traumatisk hjerneskade er fokal. Fokal betyder placeret i et sted af hjernen. Når hjernen får ydre påvirkninger, vil den skvulpe rundt og hamre mod kraniet – og det vil kunne give mange små skader. Skadernes omfang ser man først, når det bliver dagligdag.

 

Observer dit familiemedlem i din dagligdag som du normalt ville gøre og skriv ned hvad du oplever. Husk at tage snakken engang imellem – men husk også at det at have en hjerneskade for mange kan være tabu. Der skal være rum og ro, til at kunne lære at leve det nye liv. Måske har din partner, far eller mor – eller dit barn det svært med den nye situation – eller måske er det virkelig personligheds- hukommelses- eller andre kognitive udfordringer han eller hun oplever – som det måske er svært at sætte ord på. Måske er sproget også blevet ramt.

 

Det kan også være, at kroppen er blevet ramt i form af føleforstyrrelser, spasticitet, problemer med blærekontrol og afføring, problemer med at synke og tygge maden, med mere. Noget observerer du – men noget går den ramte selv med. Forbered dig på, at neurologerne ikke kan forklare alt med scanninger. Det er hamrende vigtigt, at man som pårørende er klar til at stå på mål for, at situationen ikke var sådan før.

 

Det at traumatiske hjerneskader er så invaliderende gør det også meget vigtigt med udredning. En god udredning er din/jeres dokumentation videre i livet for at få den hjælp, der er behov for. Livet med en traumatisk hjerneskade behøver ikke være kedeligt – Tværtimod, kan man finde meget støtte med ligesindede og man kan opleve mange gode ting, hvis blot man har den rette indstilling. Man skal blot over de første hårde skridt.

 

Hjernens dele - Hvad består hjernen af

 

Kognitive følger???

Kognitive følger er forstyrrelser i tænkningen og følelser hos den ramte. Det være sig

  • Den ramte bliver pludselig og ud af det blå voldsomt vred og overfuser dig eller fremmede
  • Den ramte kan græde af ting, han eller hun ikke ville græde over før
  • Den ramte griner af upassende ting, i upassende situationer
  • Den ramte har en upassende adfærd, siger upassende ting uden at tænke over situationen
  • Den ramte kan ikke holde opmærksomheden på en aktivitet – skifter ofte
  • Den ramte sidder og kigger ud i luften og har mistet initiativet for at starte egne projekter
  • Den ramte er blevet mere depressiv end før
  • Den ramte er glemsom, kan ikke huske situationer, gøremål, familiemedlemmer mm.
  • og mange flere.

 

Kognitive følger efter traumatisk hjerneskade knytter sig både til skader på højre og venstre hjernehalvdel. Det være sig alt efter hvilken proces eller færdighed i hjernen, der er skadet – og hvor omfattende. Hjernen består af små neuroner, der igennem tusindvis af nervebaner kommunikerer med hinanden for at overlevere information. Ved en skade på hjernen er der forstyrrelse i neuronernes vej igennem nervebanerne, nogle steder i hjernen kan være døde – og neuronerne skal udenom. Det kan give den ramte mange nye måder at reagere på – eks. kan dybe skader give problemer med at udtrykke sig rent verbalt, da neuronerne ikke kan finde rundt i hjernen.

 

Barn med traumatisk hjerneskade – en ny virkelighed

Børn slår sig ofte. Det er en del af det at være barn og det kan være svært som forælder at vurdere, hvornår man skal stampe i gulvet overfor lægen. Det er mit klare indtryk efter at have mødt forældre, der har fået børn de senere har oplevet er blevet hjerneskadede efter ulykker i hjemmet uden at ane det, at man skal være virkelig obs. på børns ændringer. Jeg er selv skadet i barndommen – og som barn blev livet med en traumatisk hjerneskade og traumatisk erhvervet cerebral parese en ny virkelighed.

 

Det er her man som forælder virkelig skal være skarp – for rammer skaden rigtigt, kan man som barn udvikle nogle ret voldsomme skader. Skader som kan give problemer resten af livet. Skader man virkelig vil se frugten af i teenagelivet, hvor nogle vil lukke sig helt inde – og nogle vil blive meget trodsige. At leve et liv uden at vide, hvad der egentlig er galt og hvorfor man har de problemer med sin krop som man har er bestemt ikke sjovt. Hverken for en familie eller for den der er ramt. En hjerneskade, hvad end den er traumatisk eller ej, rammer en hel familie. Den kan også splitte en hel familie.