Kranienervernes forbindelse til hjernen

Udredning af samsynsproblemer

Har du problemer med at læse, med smerter i øjnene, hovedpine eller migræne, så er det en god ide at få udredt dit syn for samsynsproblemer.

Der sker ofte det, at selv meget milde traumatiske hjerneskader skaber samsynsproblemer. Samsynsproblemer kan udredes ved en neurooptometrist; en særlig optiker med en overbygningsuddannelse i neurooptometri, der kun kan tages i USA.

Neurooptometristen kan undersøge kranienerverne og hjernens synsfunktion, så der skabes en vurdering af hvilke skader og udfordringer, en traumatisk hjerneskade har lavet ved en af kranienerverne eller i occipitallapperne i hjernen. I occipitallapperne sidder synsbarken – hjernens synscenter. Det er altså ikke kun øjnene, du benytter til at se med.

Den neurooptometriske test – sådan foregår den

Neurooptometristen vil stille dig en række spørgsmål til dit syn før og efter skaden. Du skal svare så godt du kan. Du skal eventuelt også lave en læseprøve.

Den neurooptometriske prøve foregår ved at neurooptometristen finder en række redskaber, der kan presse din hjerne og dine kranienerver. Der findes nogle briller med et filter, der kan vise bl.a. hvor godt dine øjne arbejder sammen, du skal kigge på en pind og forsøge at fokusere, en finger mens den bevæger sig mm. Neurooptometristen vil sætte dig på hård prøve for at analysere eventuelle skader i dit syn.

Her kan hun finde eventuelt hjerneskade betinget

  • dobbeltsyn
  • formindsket synsfelt
  • problemer med at få det ene øje til at samarbejde
  • eventuelt delvis blindhed
  • samsynsbetinget hovedpine
  • med mere.

Efter testen vil der muligvis foregå en synsprøve, hvor neurooptometristen vil undersøge eventuelle bygningsfejl med mere, der er skabt af hjerneskaden og skader på kranienerverne.

Du vil modtage en rapport og udkast til behandlingsplan samt eventuelt forslag om briller.

Tilskud til neurooptometrisk – samsynstræning

Du kan være heldig, at kommunen vil bevillige dig et træningsforløb hos en neurooptometrist. Det kan også være, at sygehuset bevilliger dig det som en del af et ophold i et højere specialiseret genoptræningsforløb. Det er ellers oftest selvbetaling, hvor timeprisen spænder vidt.

Genoptræning af synet er meget vigtigt, da synet kan skabe mange smerter og problemer senere i livet. Ofte kan samsynet trænes op så det er tilfredsstillende, i forhold til udgangspunktet lige efter skaden. Jo før du starter des bedre.

Samsynstræning er forbundet med ubehag og det er vigtigt ikke at overtræne. Ubehag kan være

  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Hovedpine
  • Smerter i øjnene

Altsammen bliver værre hvis du overtræner. Ubehaget forsvinder, des bedre dit samsyn bliver.