Barndomsskadet: Kommunernes sparekniv rammer taktisk hårdt

Ældre, handicappede og børn prøver løbende at blive ramt af kommunernes mange spareknive, der står klar til at blive hevet frem

Handicap og ældrebesparelser: Det er langt fra tilfældigt, når kommunerne vælger at spare på alt fra hjemmehjælp til BPA ordning, rengøring og hjælpemidler. Det kræver et grundigt analysearbejde, som kun et stort embedsapparat, stærkt støttet af skatteydernes penge kan stable på benene.

De fleste kender en, der har behov for hjælp fra kommunen. Netop derfor må en snart stor andel af danskerne have stiftet bekendtskab med den rungende sparekniv, der igennem flere år har udhulet vores velfærdssystem. Alt ligefra børne-, ældre- og handicapområdet står for skud, når sparekniven trækker sig igennem det ganske land.

Der går dog en anden form for sparemetode ind, hvis du har behov for hjælp når du er handicappet. Der er ingen tvivl om at ordrerne til at spare kommer fra højere lag i embedsværket, der muligvis ikke ønsker at tabe ansigt. Langt de færreste danskere ved, hvordan sparekniven i virkeligheden effektueres rent praktisk, hvis de bevæger sig bag teatrets scenetæppe.

Det er tid til at åbenbare en del af den taktik, kommunerne benytter og som mange partsrepræsentanter og mennesker med handicap forsøger at skabe sig et liv på trods af. På godt og på ondt. En taktik, der helt sikkert også finder indpas i ældrebesparelserne, hvis ikke den allerede er begyndt med at gnave sig ind der også. Et febrilsk forsøg på at gøre borgerne mindre syge på papiret.

Hjerneskadet som barn: Kommunen ændrer mine diagnoser og respekterer ikke mine handicaps

Det er ikke unormalt, at jobcentersystemet fortæller om urespekterede diagnoser, manglende anerkendte handicaps med mere. Et system der er klemt i knæ. Dette er også noget, der nu ses oftere og oftere i et endnu større presset handicapsystem, hvor en række facebook grupper med pårørende og handicappede forsøger at råbe politikkerne op.

Jeg blev selv middelsvært hjerneskadet og kvæstet efter faldulykke som barn. Kommunen har sat en socialoverlæge til at forsøge at skabe diskrepanser imellem udsagnene i mine lægepapirer, ligesom de går meget langt for at få mine diagnoser fjernet. Til spørgsmålet fra min partsrepræsentant om, hvorvidt de ønskede at Ankestyrelsen blåstemplede at de begik bedrageri ved at fjerne mine diagnoser i papirerne var svaret fra Myndighedschefen at de ønskede netop at Ankestyrelsen blåstemplede dette. Ved at fjerne diagnoser, kan de gøre en persons handicap mindre tungt og derved gøre, at en person får mindre behov for hjælp.

I forhold til den generelle sagsbehandling, ses også en trend til at ansætte medarbejdere uden de korrekte kvalifikationer og lade dem dokumentere som om de havde disse. Det gælder her, at SOSU medarbejdere og uuddannet personale samt sygeplejersker uden særlig uddannelse indenfor det neurofaglige speciale, ikke er uddannet til at udtale eller dokumentere vedrørende felter som spasticitet, mund og dentale udfald, kognitive udfald med mere. Netop derfor gør flere det ikke. Det kan en meget emsig Socialoverlæge benytte imod borgeren til at påstå, at denne ikke har nogle udfald – hvilket jo ikke er sandt. Socialoverlægen beordrer så, at der kun skal lyttes til eget personale, der dokumenterer, selvom sygehuspersonalet har dokumenteret udfald. Sådan sparer kommunen penge, ved at de kan tage støtte, pleje og rengøring fra borgeren. – Imens de sætter uuddannet personale til at varetage borgerens behov. På samme tid er kommunen opmærksomme på at det de gør, reelt set er etisk og moralsk forkert – og ulovligt.

At lave en kommune-gunstig dokumentation må kaldes reelt falskneri og reelt set være ulovligt. Det er en svær kamp at tage som partsrepræsentant og som handicappet borger, idet man kæmper en kamp hvor man på samme tid fratages al basal hjælp. Det har for mig betydet, at jeg idag ikke får mad, ikke kommer i bad, ikke får redt hår, ikke bliver vasket for oven og ikke får tøj på for oven. Jeg er stærkt afhængig af venner og families hjælp til at kunne vaske tøj, hjælpe mig i bad, opvask, hjælpe mig med mad og hjælpe mig i tøjet samt med håret. Det er ekstremt uværdigt og det har sat mig meget tilbage i mit liv. At skulle kæmpe på samme tid som man reelt “ligger ned” og føler at kommunen tager ens liv fra en er en kamp stejlt op ad bakke.

Rubriks Cube benyttet til Neurorehabilitering af hjerneskadede

Ny spareplan: Alle kan genoptrænes

Kommunernes yderligere spareplan ligger i alle de penge, de kaster i rehabilitering. Så længe du kan rehabiliteres, kan du ikke tilkendes permanente hjælpemidler og du kan ej heller få merudgifter efter servicelovens § 100. Kommunen har altså et økonomisk stort ønske i at tænke i at du resten af dit liv skal kunne forbedres og skal kunne genoptrænes.

Alle mennesker med bare lidt sund fornuft ved, at det er en omgang vrøvl. Kommunerne misbruger § 83a samt § 86 i serviceloven til at spare penge på merudgifter, hjælpemidler og mange andre ydelser, mennesker med handicap og ældre borgere har et retskrav på. Det er fantastisk at mennesker kan rehabiliteres så længe de kan – men når ikke de kan længere, så kan de ej heller. Så skal man stoppe med at tugte dem med rehabilitering, der koster en formue.

Det går over til at tugte, når man konstant laver afgørelser om rehabilitering, der er formålsløs og ikke har nogen udsigt.

For mit vedkommende har jeg selv været kørt igennem kommunens endeløse spare-rehabiliteringsmølle, hvilket de ønsker at fortsætte med. Da jeg ankom til højtspecialiseret hjerneskadegenoptræning, der må have kostet kommunen en formue, kapitulerede de efter 14 dage. Jeg skulle indstille mig på at mine skader var permanente. Man kunne ikke genoptræne en 23 år gammel skade. Hvorfor fortsætter alle så med at forsøge? Det giver ingen mening.

Kommunernes endeløse undskyldning for hjerneskaderamte er at hjernen er plastisk. Det er også fint den er det. Men når menneskers skade er nået et vidst stykke og en vis alder, så lad dem selv vælge hvad de ønsker og hvor meget de ønsker at træne. Det giver heller ikke mening at tvinge mennesker med udviklingshæmning i genoptræning, hvilket også er kommunernes nye spareplan. Kommunerne respekterer ikke de faglige organisationernes indput i form af habilitering til mennesker med hjerneskade fra barndommen. Jeg væmmes.

Kommunernes “nye hemmelige spareknivs-model”

Kommunerne rammer taktisk med sparekniven de, der i forvejen ligger ned og som har sværest ved at forsvare sig selv.

Det gør de ved taktisk ved

  • At udvælge de sager, hvor de mener, de kan hente penge lettest – Altså hvor du ikke gør modstand eller hvor den modstand der kommer formegentlig er ubetydelig i forhold til det grundlag, kommunen ligger inde med.
  • Dokumentere gunstigt for dem selv i plejejournaler efter en “drejebogsmetode”
  • At anlægge en ny vinkel på sagen, så det gode samarbejde du havde med din sagsbehandler – det havde du måske slet ikke længere. Kommunen skaber splid og udfordringer for borgeren

Og give borgeren, borgerens speciallæger samt borgerens partsrepræsentant(er) skylden for, at samarbejdet ikke kører.

Der bliver brugt store mængder af penge på undvigemanøvrer, hvor sagsbehandling, der skulle tage 3 måneder pludselig kommer til at tage 1,5 år mindst. Kommunen mener stadig ikke, de er færdige – for de mener stadig ikke, sagen er fuldt belyst.

Det er vigtigt at vide at pengene til undvigemanøvrerne kommer fra andre kasser og kommunen tænker i økonomiske kasser. Budgettet er stykket op i kasser, hvor de måske har et større budget til jurister, end de måske har til hjælpemidler. Det er meget skævt. Står det således til i din kommune, kan du se, at spareknivs-modellen formegentlig har sat sig hårdt fast i din kommune. Er det tilfældet, er det vigtigt at være godt repræsenteret, fordi kommunen kan være økonomisk trængt i de “andre kasser” med ren velfærd.

Tak til Jørn Herkild, der har hjulpet med at skrive denne artikel om analysearbejdet bag kommunernes sparekniv.

One Reply to “Barndomsskadet: Kommunernes sparekniv rammer taktisk hårdt”

  1. Lone Bording siger: Svar

    Meget præcis analyse af vildledning fordrejning og rehabiliterings krumspring på handicappede borgeres bekostning – både unge tidligt skadede og ældre nedslidte –

Skriv et svar