Hormonel deroute med diffuse symptomer kan være eftervirkning af TBI

Hormonproblemer efter traumatisk hjerneskade kan manifestere sig med utroligt brede symptomer

Hormoner og traumatisk hjerneskade: Vedvarende forskning med deltagere, der har pådraget sig både mildt TBI (mTBI), moderat TBI og svært TBI viser, at traumatisk hjerneskade giver en meget høj sandsynlighed for udviklingen af hormonelle mangler – eller overproduktion. Et hidtil, meget overset problem. TBI står for Traumatic Brain injury, på dansk Traumatisk hjerneskade.

Hvis ikke du kender til det hormonelle system, vil jeg anbefale dig at læse om det hormonelle system først

Hormoner er en stor del af kroppens fundament. De er som dominobrikker. Vælter det ene hormon ved, at du har en mangel eller producerer for meget – ja så vælter du stille og roligt også de andre. Hormonerne er afhængige af hinanden, for at kroppen kan fungere. Ligeledes er metabolismen, altså både knogle-kalkstofskiftet, men også salt og væske stofskiftet og mineralstofskiftet afhængig af, at hormonerne er i balance.

Kroppen har behov for en lang række hormoner, for at kunne fungere. Forskerne har ikke afdækket alle hormoner endnu. Nogle hormoner kædes endda sammen med glia- og mikrogliaceller, der er neuroinflammatoriske celler. Disse kommer efter eksempelvis et hovedtraume eller rygtraume, hvor der opstår permanent skade og spreder neuroinflammation.

Nogle hormoner sammen med eks. vitaminer og mineraler, viser over 20 års smerteforskning, af Dr. Forrest J. Tennant, at kunne bremse udviklingen af glia- og mikrogliaceller.

Inflammation i hjernen ændrer den måde, hormonerne produceres og skaber hormonelle problemer hos person ramt af TBI.

Dr. Forrest Tennant har endda i gennem flere år behandlet egne hårdt ramte smertepatienter, ved at benytte forskningen fra smertestudiet, til at se på hvilke hormoner og vitaminer, disse manglede – resultatet var en hel anden livskvalitet for de berørte patienter. Noget, der efter hans pensionering er blevet til en samling “Hormones and Pain Care – What every patient should know – The Way Forward” af Forrest Tennant, MD., MPH, DR., P.H., Tennant Foundation.

De mest kendte hormonproblemer, der kan opstå efter en ulykke med traumatisk hjerneskade er

  • Binyreinsufficiens: En situation, hvor binyrerne ikke producerer nok hormoner, hvilket resulterer i fatigue, vægttab, lavt blodtryk, opkast og dehydrering. Kan være livstruende.
  • Diabetes Insipidus: Når hypofysen ikke producerer nok antidiuretisk hormon (ADH) hvilket skaber hyppige toiletbesøg med vandladning og stor tørst.
  • Hyponatriæmi: Når visse hormoner forstyrrer vand og saltbalancen i kroppen, kan det resultere i hovedpine, fatigue, opkast, forvirring og kramper.

Hormonproblemer, der kan opstå senere efter traumatisk hjerneskade er

  • Hypothyriodisme (Der produceres ikke nok skjoldbruskkirtelhormon: fatigue, forstoppelse, vægtforøgelse, uregelmmæssige menstruationsperioder, intolerance overfor kulde.
  • Hypogonadisme (Mangel på produktion af seksuelt og kønshormon): For kvinder; menstruationsstop og tab af kønsbehåring, Mænd; seksuel dysfunktion, brystforstørrelse, tab af kropshår og muskelmasse.
  • Væksthormonsmangel: For voksne; øget fedtmasse, tab af muskelmasse og knoglemasse samt energitab, Børn; vækstproblemer
  • Hyperprolaktinemi (Produktion af for meget prolaktin): Uregelmæssige menstruationsperioder, afløb fra brystvorten samt erektil dysfunktion.

Det er derfor rigtigt vigtigt at holde øje med din krop, når du har slået hovedet – både i forbindelse med et svært, men også i forbindelse med et mildt hovedtraume. Der er også eksempler på hormonelle forstyrrelser hos mennesker med milde hovedtraumer, der kan give store dyk i livskvaliteten – og væsentlige handicaps.

Du eller en du holder af, bør holde øje med

  • Om dit energiniveau falder
  • Om du tisser mere end du plejer
  • Om urinen ser normal ud
  • Om du ofte forstoppet og kan du ikke komme af med afføringen, får du diarrelignende afføring og har stadig smerter fra forstoppelse
  • Om du oplever lyn igennem kroppen, når du disponeres for kulde eller anden form for kulde intollerance
  • Om du får en æble eller pæreformet facon, hvor fedtet ligger sig de klassiske steder for hormonmangel.
  • Føler du dig svagere, taber du synligt muskelmasse, begynder du at falde er det tid til at kontakte lægen.
  • Begynder du at brække knogler, kan du have hormonmangel.
  • Har du før, du slog hovedet haft fuldstændig regelmæssig menstruation, bør blødningstidspunkter nedskrives løbende i en blødningskalender
  • Kommer der afløb fra brystvorterne, uden du er gravid eller sker det som mand, bør lægen kontaktes
  • Får du erektil dysfunktion, altså problemer med at få rejsning af penis, bør du kontakte din læge og få en henvisning til en endokrinolog.
  • Er væksten for dit barn gået i stå – eller vokser dit barn for meget, så skal dit barn henvises til et specialeambulatorium.

Den første tid efter ulykken er det dog vigtigt at holde ekstra øje med om du bliver forvirret, får kramper, opkast og kvalme, svær hovedpine og udtrætning, der kan være et tegn på forstyrrelser i vand – saltbalancen. Ligeså skal det holdes øje med om du kan drikke flere liter med væske og derefter ofte lade vandet på toilettet ofte, idet mange hovedtraumepatienter kan udvikle den særlige diabetesform diabetes insipidus.

En livstruende tilstand, der også kan udvikle sig den første tid efter ulykken er, hvis du begynder at kaste op, få kvalme, vægttab, lavt blodtryk og udtrætning hvilket resulterer i dehydrering. Du kan have binyreinsufficiens, som tidligere beskrevet og skal hurtigt på sygehuset, for at få medicin og væsketerapi.

Er du indlagt, vil personalet overvåge dig og din reaktion. Det er de færreste, der ved at det neuroendokrine system og dermed hormonerne også kan sættes ud af kurs ved en hovedskade, idet forskningen på nuværende tidspunkt har så få år på bagen.

Det neuroendokrine system kan give en lang række uspecifikke og diffuse symptomer, hvilket gør personer med skader og udfordringer netop her efter TBI til en udfordring for lægen. Hormonelle sygdomme er generelt en udfordring for samfundet at forstå og sætte sig ind i – dette oplever man helt generelt med bl.a. stofskiftepatienter. Dette gør dem dog ikke mindre alvorlige.

Det kan derfor være svært, hvis du oplever en triade af udfordringer efter TBI at blive udredt. Noget kan være forankret i et speciale – og noget er måske endokrinologisk med placering i endokrinologien. De hormonelle problemer kan også forværre skader, der hører til i andre specialer, herunder neurologiske, psykiatriske med videre symptomer. Det kan tage tid og tålmodighed at fange symptomernes udløsende faktor i en blodprøve, så det er vigtigt som patient at have god tålmodighed.

Den endokrine funktion testes ved stimulationstest samt sammenhold med symptomer, scanningssvar, og evt. yderligere materiale. Dette er en specialistopgave, når der går et uheld forud, idet sammenhængen mellem TBI og hormonel deroute er påvist som stor med komplicerede endokrinologiske sygdomme som konklusion.

Resultatet bør altid være henvisning til endokrinologisk afdeling. Er der tale om udfordringer med Kalk, PTH og Fosfat værdier, er det europæisk anerkendte referencecenter i endokrinologi indenfor denne del af det endokrinologiske speciale placeret i Århus.

Find dit nærmeste europæisk anerkendte referencecenter i endokrinologi på ENDO-ERN´s hjemmeside.

Den europæiske union har med ENDO-ERN skabt et sikkerhedsnet for de med en hormonel deroute efter TBI eller ulykke.

Hvad er ENDO-ERN?

  • Hvordan kan det hjælpe mig med hormonelle problemer efter TBI eller uheld?

Endo ERN er Europakommisionens støttede referencenetværk af kompetencecentre indenfor endokrinologi, der har en høj nok viden og ekspertise, til at blive anerkendt indenfor et specifikt område.

Der findes referencecentre indenfor flere områder, herunder
calcium og fosfat metabolismen, genetiske sygdomme der medfører problemer med glukose og insulin humæostasen, genetiske endokrine tumor syndromer, vækst og genetiske overvægts syndromer, hypofysen, den seksuelle udvikling og modning, binyreproblemer samt problemer med skjoldbruskkirtlen.

Per December 2019 er følgende oplistet som referencecentre i ENDO-ERN i Danmark

Calcium og fosfat metabolismenÅrhus Universitetshospital
Genetiske sygdommme der medfører problemer med glukose og insulin humøostasenINGEN
Genetiske endokrine tumor syndromerRigshospitalet,
København
Vækst og genetiske overvægtssyndromerRigshospitalet,
København
HypofysesygdommeÅrhus Universitetshospital,
Rigshospitalet,
København
Problemer med den seksuelle udvikling og modningÅrhus Universitetshospital,
Rigshospitalet,
København
BinyreproblemerRigshospitalet,
København
Problemer med skjoldbruskkirtlenRigshospitalet,
København

Leave a Reply