Trætheden der gravede sig ind i marv og ben på mig og min hjerne

Hjerneskadet med voldsom hjerneskadetræthed efter hjerneskade som barn

Hjerneskadetræthed: På det sidste har det egentlig bare været nogle hårde dage. Jeg har været træt, stirret tomt ud i intethedens grå vejr mens jeg har tænkt – Ja, hvad har jeg egentlig tænkt? Måske mine øjne har været klassisk glinsende, som den dag neuropsykologen virkelig kunne se min træthed i Marts 2018.

Det er trist vintervejr og kulden går lige i mine nervesmerter. Jeg er træt, sådan træt ind i marv og ben. Min hjerneskadetræthed har for alvor ramt mig, batterierne vil på ingen måde bare lade 30% og jeg stirrer bare tomt ud i intetheden. Motivation til bare den mindste ting er en mangelvare.

Jeg er ikke deprimeret. Jeg har opbrugt min energi. Batterierne tager flere uger om at lade bare lidt mere end 30% op igen og jeg må langsomt og tålmodigt vente, mens jeg stirrer ud i intetheden og eventuelt nyder en pose chips. Ikke det sundeste valg i verden.

For dig, der læser med, skal du vide at hjerneskadetrætheden ikke er min bedste ven. Er der noget jeg ville ønske mig i verden, så var det at jeg kunne alt det andre også kan. Jeg savner en tur i biografen, en tur på cafe og nøj om ikke det kunne være fedt bare at kunne lidt af det alle andre kan. Når de almindelige nervesmerter krydres med hjerneskadetræthedens voldsomme smerter i marv og ben. Så er motivationen meget lav. Så skal en brand eller en anden naturkatastrofe til, før du flytter mig.

Jeg husker svagt dengang, jeg ikke vidste, hvad hjerneskadetræthed var for noget. Dengang, jeg bare vidste, at jeg var anderledes og ikke kunne forstå, at det gjorde enormt ondt og jeg blev enormt skidt når jeg var træt og jeg ikke fik lagt mig. Når trætheden kunne gøre, at jeg måtte sove 3 – 4 timer efter skolen. Og igen et par timer efter måltid. Når trætheden gjorde, at mine personlighedsændringer blev så voldsomme om morgenen fordi jeg var træt og det gjorde ondt, at jeg markerede mig på en måde, jeg idag er meget ked af. Jeg skældte ud, for at få lov til at sove – og så kom jeg for sent afsted.

Meget af mit liv går med at være træt. Træt træt træt. Jeg vågner aldrig udhvilet. Hvordan jeg sover er en helt anden historie, som jeg vil fortælle en anden dag. Men trætheden. Den ville jeg ønske jeg kunne parkere en anden dag. Hr. Peter Træt. Han er en ven, jeg ikke ønsker at have mere. Et sørgeligt, trist bekendtskab, jeg blev lænket sammen med, dengang jeg røg de fem meter udover en trappe. Desværre synes Peter han skulle melde sin ankomst.

Hjerneskadet lider af hjerneskadetræthed

Hjerneskadetræthed og hygge – for at kunne holde det ud

Hr. Peter træt ledsages helst af hygge, når han bliver så ulidelig, at dørene må barrikaderes, og telefonen ofte ikke tages. Jeg går under jorden. Man skulle tro, jeg var undercover agent for et eller andet efterretnings bureau, men næ nej. Hr. Peter Træt har bare meldt sin ankomst og i kombination med Fru DUT DUT tinitus, så er mit liv ulideligt.

Telefonen tages kun når det er højest nødvendigt – og jeg slapper af til serier, film og cola samt chips på sofaen. For Hr. Peter træt skal ikke vinde. Mærkeligt nok tror han altid han vinder – det lykkedes ham aldrig. Hans selvtillid må være meget, meget stor. Tænk sig han vil kæmpe mod mine mere end 23 års erfaring 🙂

Hvor ville jeg ønske, han ville pakke sin kuffert og flytte ud. Han står ikke på lejekontrakten. Jeg har forsøgt at smide ham ud – det gik desværre ikke….

Leave a Reply