Hjernens anatomi og opbygning med de forskellige områder i hjernen

Hjernens funktioner efter placering og skader ved hjerneskade

Hjernen er et komplekst system bygget op af nerver og neuroner. Inderst er ventrikelsystemet, der lader rygmarvsvæsken flyde fra hjernen og ned igennem ryggen igennem de fire ventrikler. Ved hjerneblødning, kan ventrikelsystemet blive påvirket ligesom det er ved hydrocephalus. Hjernen vejer ved en voksen ca. 1300 gram.

 

Hvor sidder følelserne, talen og evnen til at kunne gå? Det er et meget komplekst spørgsmål, da hjernen endnu ikke er fuldt kortlagt. Vi ved med sikkerhed at højre hjernehalvdel styrer venstre halvdel af kroppen – og venstre hjernehalvdel styrer højre halvdel af kroppen. På den måde må man gå ud fra at gangfunktionen – basalganglierne, både er repræsenteret i venstre og højre halvdel af kroppen.

Dette er en mini introduktion til de forskellige funktioners placering i hjernen, og hvad der sker, hvis man får en skade i den pågældende hjernehalvdel. Omfanget er altid mere abstrakt, da man ved traumatisk hjerneskade kan få en stor – en fokal skade – eller man vil kunne opleve at få en diffus – mindre små skader. Ved sidstnævnte vil det være sværere at sige præcis hvordan den pågældende vil reagere. Den korrekte genoptræning, de rigtige omgivelser og hjælpemidler og den bedste støtte er alfa og omega for at begrænse omfanget af skaderne.

 

 

Hjerne-anatomi – forstå de skader der kan opstå ved hjerneskade

 

Hjernens anatomi og opbygning med de forskellige områder i hjernen

 

Cerebrum eller storhjernen

Hjernen er opbygget af to hemisfærer (halvdele), venstre og højre hemisfære. De er forbundet via Corpus Callossum, også kaldet hjernebjælken. Uden skade vil du kunne scanne hjernen og iagttage denne være helt symmetrisk. Hver hemisfære er opdelt i lapper, som er forskellige områder i hjernen der har hver sin styrefunktion.

 

 

Lapper i hjernen:

  • Frontallapperne, der sidder forrest i hjernen, er menneskets direktør. Her skabes følelser og identiteten. En skade i frontallapperne, kan føles som at være som en ny person. Du vil også kunne blive gråd-, vred-, eller grin-, labil, miste initiativet, overblikket og evnen til at kunne strukturere og planlægge gøremål, du vil kunne få pludselige meget voldsomme vredesudbrud og nogle vil have svært ved at styre deres seksuelle eller personlige drifter.
  • Temporallapperne er placeret i nærheden af ørerne på begge sider overfor hinanden. De styrer den verbale (det vi hører, så som at genkende stemmer, dyrelyde og den sproglige forståelse mm.) og visuelle (det vi ser, så som at genkende andres ansigter) hukommelse. At kunne forstå andres følelser og kropssprog, er også en funktion som håndteres i temporallapperne. En skade i den ene eller den anden side, vil kunne medføre et socialt handicap eller måske vil man få svært ved at forstå sprog, som man før forstod mm.
  • Parietallapperne befinder sig lige bag frontallapperne og disse står for håndteringen af sanseindtryk. En skade i parietallapperne vil eks. kunne give konstant smerte, nedsat følelse mm.
  • Occipitallapperne er placeret bagerst i hjernen og er hjernens synscenter. Det er her evnen til at læse, evnen til at kunne se, evnen til at kunne genkende ord med mere er placeret. Hvis occipitallapperne er skadet, risikerer man at blive teknisk blind selvom øjnene intet fejler. Du kan også få indskrænket synsfelt, problemer med at styre øjnene mm.

 

 

Cerebellum eller lillehjernen

 

Lillehjernen er den mindste “klump”, der hænger bagerst under occipitallapperne. I lillehjernen koordineres finmotorikken, som knytter sig til de finere små bevægelser, specielt hænder og fødder. Kropsholdning, ligevægt og balance knytter sig også til lillehjernen. Har man skader her, kan man ofte sig ud som om man har drukket en kasse øl og er på vej hjem fra værtshus – selvom dette slet ikke er tilfældet. Gangen vil være slingrende fra side til side. Måske vil man ikke kunne få kørekort igen.

 

Man vil også kunne udvikle en form for ataksi, hvor man har problemer med at koordinere bevægelserne.

 

Mellemhjernen eller diencephalon

Mellemhjernen er placeret i hjernens base. Denne består af tre forskellige dele

 

  • thalamus er involveret i søvn, hukommelse og bevidsthed. Alle nervesignaler, der går til hjernen, går igennem thalamus.
  • epithalamus er en forbindelsesstation mellem det limbiske system og andre dele af hjernen. Det limbiske system er de dele af hjernen der er involveret i dannelsen af følelser, langtidshukommelse og adfærd.
  • hypothalamus bivirker til at vedligeholde kroppens ligevægt igennem homøostase. Homøostase er balancen af alle kroppens funktioner ved at bevare den daglige søvn-vågen cyklus, kontrollere appetit, regulere kropstemperatur og kontrollere produktion og udskillelse af hormoner.

 

Særligt personer med TBI tramatisk hjerneskade eller dem, der har haft en stor hjerneblødning, bør undersøges af en meget erfaren endokrinolog i forhold til hjernens hormonproduktion. Mange symptomer kan stamme fra skade på mellemhjernen, hvor udskillelse af hormoner er stoppet eller hjernen er “gået i udu” – enten med for meget eller for lidt produktion som følge. Der kan gå georg georgløs i hjernen.

 

Hjernestammen

En hjernestamme består af tre dele; midthjernen (mesencephalon), hjernebroen (pons) og den forlængede rygmarv (medulla oblongata). Hjernestammen er også samlingspunkt for mange kranienervekerner, som er store samlinger af nerveceller.

Området kontrollerer vejtrækning, nerver, synkerefleks, reflekser og den generelle kommunikation mellem krop og hjerne. Fjerde ventrikel går igennem hjernestammen.

 

 

Tak for lån til hjerneskadeforeningen.dk