Handicapsager ender nemt i juridiske slagsmål med kommunen - få hjælp til din handicapsag

Handicapsag i kommunen? Kom videre med din sag

Handicap og forvaltningssager i kommunen: Langt de fleste mennesker og pårørende med traumatisk hjerneskade og andre handicap, har prøvet at have en sag i kommunen, der er gået i hård knude. Det kan nogle gange være nødvendigt at få hjælp fra andre, der har ekspertise indenfor handicaplovgivning eller som kan være et sæt ekstra øjne og ører, når sagen ved kommunen går i hårdknuder.

Samlingen af links herunder er ment som en inspiration til, hvor du kan få hjælp, hvis du står og har brug for hjælp til din sag. Husk på at det kræver noget af dig at invitere et andet menneske ombord i din handicapsag – det kræver åbenhed, at du er klar til at lytte til andre vinkler men også at du er klar til at kontakte vedkommende, når det virkelig brænder. Du skal finde en du virkelig stoler på. Der er flere forskellige muligheder for hjælp til din handicapsag – både ved patientforeninger, advokater samt muligheder for at finde en bisidder eller en partsrepræsentant, alt efter, hvad der passer din pengepung og det behov der er i den aktuelle handicapsag.