Kvinde med kæbesmerter efter traumatisk hjerneskade - har hun oromandibulær dystoni eller temporomandibulær dysfunktion

Guide til funktionsindskrænkninger og smerter i kæben efter hjerneskade

Fejlsynken, smerter i kæben og problemer med at tygge, synke samt problemer med at skæren tænder, knækkede tænder og åbne munden med videre. Har du også oplevet, at du efter ulykken har haft umuligt ved at komme til tandlægen og få hjælp til dine tænder – at tandlægen måske må kæmpe en kamp for at få dine tænder lavet? Alt sammen invaliderende problemer, der kan opstå, når du har pådraget dig en traumatisk hjerneskade og kommer videre ud i livet.

Langt de fleste tandlæger og specialtandlæger vil sige, at det skyldes en vækstbetinget kæbeabnormali (den skulle godt nok lige ud af tastaturet), men det er langt fra sandheden. Det kræver særlig specialviden i traumatologi at kunne bedømme de skader, og musklernes reaktion på dels et traume mod mandiblen og ansigtsskelettet – samt eventuelt den påvirkning en operation eller skade mod kraniet kan give på længere sigt.

Det er altså ikke normal specialtandlæge eller tandlæge-viden og du risikerer, at få fejet et reelt problem, ind under en vækstafvigelse, hvis du tager dig til takke med, at dit barn undersøges hos en specialtandlæge uden særlig specialisering.

Smerter i kæben og problemer med at gabe op efter slag mod hovedet

Når hovedet påvirkes med meget hård kraft, er det ikke unormalt at der brækkes ansigtsknogler. Du kan være uheldig enten at brække mandiblen eller brække noget endnu længere inde i ganen – ansigtsskelettet er meget komplekst. Et forkert sammenvokset brud kan genere din anatomi resten af dit liv og give funktionsindskrænkninger.

De smerter, man opleverer er muskelsmerter, hovedpine og generel funktionsindskrænkning. Oromandibulær dystoni fås i varianter, hvor munden ikke kan lukkes og hvor stemmen er så påvirket, at personen ikke kan tale. Generelt i forhold til temporomandibulær dysfunktion (TMJ) hvor der kæbeleddene undersøges for fraktion eller ændringer – kliklyde samt alle muskler både i nakke og ansigt undersøges for smerte, kan smerten opleves mere strålende og mere som en syl. Bemærk at smerter er subjektive. Det skal dog bemærkes, at det hverken med OMD eller TMJ kan anbefales at starte tandretning med bøjler ved specialtandlæge.

En undersøgelse har vist, at temporomandibulær dysfunktion ofte også kommer sekundært til whiplash samt til uopdagede frakturer i nakke, ansigtsskelet mm.

Ansigtsskelettets anatomi med tekst.
Ansigtskraniets anatomi.

I følge tandlægebladet, vil frakturer af

  • underkæbe
  • overkæbe
  • zygoma
  • orbita

udløse dentale problemer med henholdsvis ændret følsomhed i området omkring læberne, kinderne, smerter når der gabes, næseblødning, synspåvirkning, forkert sammenbid med videre.

Det gælder herudover, at operationer eks. kraniotomi temporalt i højere grad giver temporomandibulær dysfunktion (TMJ) med efterfølgende problemer med at gabe, smerter i kæbeleddene, stramme kæbemuskler med videre. Nogle udvikler også oromandibulær dystoni.

Det er vigtigt at være opmærksom på fejlsynkning af væske og mad i luftrøret, hvor væsken kan opleves både at komme ud af næsen og også ned i luftrøret – alt efter hvordan man anatomisk er opbygget. Fejlsynkning kan give luftvejsinfektioner såsom lungebetændelse.

En person med oroomandibulær dystoni eller TMJ efter en hovedskade spiser meget langsomt, kan have problemer med at få maden rundt i munden og få maden tygget. Det kan være generelt meget smertefuldt, at tygge maden og synke den. Personen har højest sandsynligt smerter i kæben – kæberne gør meget ondt. Måske savler vedkommende eller har voldsom, kæbe-skabt hovedpine.

Kæben - mandiblen uden fraktur

Forskellen på temporomandibulær dysfunktion og oromandibulær dystoni er stort set at TMJ kommer af slag og frakturer i kæben, hvor oromandibulær dystoni kommer af hjerneskade og operation i det pågældende område.

Kraniotomi gør temporalis-musklen strammere

Særligt kraniotomi er videnskabeligt kædet sammen med en øget forekomst af oromandibulær dystoni. Der er fundet flere videnskabelige årsager igennem årene, der dels kan forklares ved at man rammer temporalis musklen, når man opererer samt eventuelt nervevæv, hvorefter temporalis musklen strammes ekstra. Samme mekanisme ses med posttraumatisk hovedpine, hvor man kæder ramte nerver og muskler sammen med forekomsten af svær posttraumatisk hovedpine.

Det er tilfældet, at frontal og temporal kraniotomi skulle være de procedurer, der statistisk giver størst smerter og hvor incidensen er størst for kronisk smerte og komplikation. Dette fordi at der er placeret store mængder af nerver og muskler i operationsområderne.

Ligeså har brugen af vicryl og tilbageplaceringen af knogleflappen en betydning for nogle personer i forhold til de kroniske komplikationer til kraniotomi.

Udredning og behandling af funktionsindskrænkninger i kæben efter traumatisk hjerneskade

Det er tilfældet at udredning og behandling af alle former for oromandibulær dystoni hører til under neurofysiologisk klinik, Bispebjerg Hospital, der har landsdelsfunktion indenfor emnet. Oromandibulær dystoni er så sjældent, at det ikke udreddes andre steder i landet.

Har du problemer med smerter i kæberne efter et slag mod hovedet, kraniotomi med videre, kan det være en god ide at blive henvist til en kæbekirurgisk afdeling på et sygehus. Kæbekirurgisk afdeling på OUH har kæbekirurger, der kender til neurologisk påvirkning på kæberne, hvilket er vigtigt for at forstå den smerte og de funktionsnedsættelser, både TMJ og OMD giver. Det kan være en god ide at starte her.

Herefter bør man henvises til Bispebjerg, men man skal være opmærksom på at der er meget lang ventetid idet det er en landsdelsfunktion. Det kan være en god ide at medbringe relevante journalnotater. Bispebjerg samarbejder med Københavns Universitet, odontologisk institut, hvor der arbejder en professor med speciale i oromandibulær dystoni du kan henvises til af bispebjergs neurolog i forhold til yderligere udredning.

Du bør kunne svare på følgende spørgsmål:

  • Har du problemer med at tygge maden?
  • Har du problemer med at synke maden?
  • Hvornår har du ondt – når du tygger eller når du synker eller begge?
  • Hvor højt kan du gabe?
  • Fejlsynker du – og i såfald hvad og hvornår?
  • Eventuel hovedpine, savlen mm.

Behandlingen er injektioner med botulinum toxin EMG vejledt i de muskler, hvor der er muskeloveraktivitet med henblik på at fjerne muskeloveraktiviteten. På den måde, vil du selv kunne styre musklerne og smerterne vil mindskes. Det er dog udelukkende bispebjerg hospital, der må stikke botox i kæber og ansigt på denne måde. Dette sikrer behandlingen en høj faglighed.

Botox til behandling af oromandibulær dystoni eller temporomanidulær dysfunktion for at lette smerter i kæben

Temporomandibulær dysfunktion udreddes på landets kæbekirurgiske afdelinger

Temporomandibulær dysfunktion undersøges ved at specialisten trykker på musklerne rundt i nakke og i ansigtsskelettet. Kæberne bevæges, hvilket vil give smerter i kæben og der lyttes efter eventuelle kliklyde fra leddene, der kan tyde på skader på ledene samt berøres ledmusklerne undervejs.

Der tages ofte også et oversigtsrøntgen over kæber og tænder, så specialisten kan se tænder og kæber samt kæbeled. Her vurderes status af kæbeledene.

Eventuel behandling kan være alt fra akupunktur, bideskinne, baklofen, NSAID, til ingen behandling alt efter hvad specialisten skønner – hvis du har temporomandibulær dysfunktion.