Hjernen: Den raske hjerne på venstre og den syge hjerne med neurologisk sygdom og Hjerneskade til højre. Denne kan rammes af epilepsi.

Epilepsi efter hjerneskade – En kendt følgesvend når hjernen skades

Alt efter hjerneskadens placering og om du er blevet opereret, er der en vis risiko for at udvikle hjerneskaderelateret epilepsi. Dette er en særlig epilepsiform.

Udvikler du epilepsi efter hjerneskade eller operation, udvikles det i arvævet efter skaden. Det er derfor umuligt at forudsige hvilke symptomer og hvilke typer anfald, du måtte have, fordi de er individuelle, alt efter hvor din skade er placeret. Har du flere skader i hjernen, kan epilepsi-anfaldet udgå fra flere steder i hjernen. Utroligt mange ramte oplever at udvikle epilepsi efter skaden.

Der findes flere former for anfald. Der er de klassiske, mange danskere kender, hvor epileptikeren spænder op i kroppen og forsvinder helt. I gamle dage kaldet tonisk – kloniske anfald – GTK – her kan personen også hyle. Der findes dog også fjernhedstilfælde, hvor en person kan forsvinde uden at lægge mærke til det flere hundrede gange i løbet af dagen. Fjernhedstilfælde kan være lige så slemme, som tonisk – kloniske anfald og de skal behandles.

Sådan skal du agere ved et epileptisk anfald – hvor der er diagnosticeret epilepsi

Sådan håndterer du et epileptisk anfald hos en hjerneskadet person, der har fået diagnosticeret epilepsi.
1. Personen må ikke holdes – denne skal kunne bevæges frit
2. Beskyt personen fra skader
3. Fjern alt fra personens mund
4. Tæl tiden, anfaldet varer – eventuelt med mælkekasser – en mælkekasse, to mælkekasser…
5. Når anfaldet stopper, rulles personen på siden
6. Varer anfaldet mere end 5 minutter ringer du 112

Hjerneskade-epilepsi er nemmere at anfaldsregulere

I følge epilepsiforeningen, er hjerneskade-udløst epilepsi den nemmeste form at anfaldsregulere. Det er derfor godt nyt til dig, der måske har epilepsi efter hjerneskade, hvor de pårørende har oplevet

  • smaske lyde eventuelt med øjenbevægelser
  • Pludselig opspænding af kroppen eventuelt med hyl
  • Langvarige fjernhedstilfælde – lidt som at hjernen lukker ned og starter op igen

Du kan selv have oplevet eventuelt pludseligt indsættende spasticitet eller dødhedsfornemmelse i kroppen, som går over af sig selv. Eventuelt med sitren.

Kontakt altid en læge med det samme, hvis du oplever noget der kunne ligne epilepsi og du har en hjerneskade. Oplys om skaden og om eventuel neurokirurgisk behandling. Det er vigtig information for lægen i den anden ende. Vær ikke overrasket hvis du bliver hentet med ambulance og bliver brunget til det nærmeste hospital med en akut kørsel.