Hypofysen er den lille blå ært, der som en lille understående kirtel på hver side af hjernen producerer hormoner. Ved traumatiske hjerneskader kan hypofysen ofte beskadiges hvilket kan skabe et "diffust" symptombillede.

Det hormonelle system efter traumatisk hjerneskade

Hypofysen er den lille blå ært, der som en lille understående kirtel på hver side af hjernen producerer hormoner. Ved traumatiske hjerneskader kan hypofysen ofte beskadiges hvilket kan skabe et "diffust" symptombillede.

Det er meget ny forskning, at ændringer i det hormonelle system og stofskiftet, også kaldet det neuroendokrine-system, kan skyldes traumatiske hjerneskader. Forskningen er så ny, at den for manges vedkommende ikke er nået din almene praktiserende læge og måske end ikke din sygehusafdeling.

Når du slår hovedet, blodkarbrister og du får blødninger i hjernen eller vævsdød, kan hypofysen også blive påvirket. Hypofysen er den del af kroppen, der producerer hormoner der er basale for at vores krop, som det komplekse system den er, fungerer. Hypofysen fungerer i et system med skjoldbruskkirtlerne og bisskjoldbruskkirtlerne og dette system kan gå helt i stå eller producere for meget eller for lidt af et hormon. Således at det neuroendokrine-system vælter som dominobrikker, da hormonerne er indbyrdes afhængige af hinanden.

Hypofysen producerer hormoner, der er vigtige for kroppens vækst, søvn, brysternes mælkeproduktion, produktion af hormoner i æggestokke og testikler. Fungerer hypofysen ikke ordentligt, vil den påvirke binyrerne og skjoldbruskkirtelen, idet hypofysen producerer det thyrodeastimulerende hormon TSH, der styrer og stimulerer hormonproduktionen til skjoldbruskkirtelen samt kortikotropin ACTH, der styrer og påvirker produktionen af hormoner i binyrerne.

Hypofysen har mange vigtige funktioner. De to kirtler på hver sin side er en vigtig del af at holde kroppens hormon system igang. Illustrationen viser hvilke kropsdele, der kan give mærkelige udslag, hvis hypofysen er beskadiget.

Netop derfor kan børn, der har fået en traumatisk hjerneskade opleve manglende vækst eller pludselig opleve gigantisk vækst. Pigerne kan opleve ikke at gå i pubertet eller gå for tidligt i puberteten, måske er der ikke styr på menstruationen hvor der blødes meget og ofte. Her er det vigtigt at få styr på hormonproduktionen ved at se på det hormonelle system. Det er altså et alvorligt indviklet hormonregnskab, der skal holdes styr på, hvis man får mærkelige, uspecifikke symptomer, som er svære at genkende. Måske bliver hjerneskade-symptomerne pludselig forværret voldsomt. De særlige hypofysehormonprøver, skal tages på et sygehus, idet de skal analyseres med det samme, hvor stofskifteblodprøver kan tages ved egen læge. Bliver du henvist til sygehuset vil man, hvis man finder ud af at der er sammenhæng mellem en traumatisk hjerneskade og blodprøvernes udfald måske også tilbyde en hjernescanning for at se, hvordan hypofysen helt præcist har det.

Husk at spiser du morfin, p-piller samt andre lægemidler, der kan have indvirkning på blodprøvesvarerne, vil en endokrinolog vejlede dig i, hvor længe du skal faste fra denne medicin, for at det korrekte blodprøvesvar kan opnås. I forhold til normale stofskifteprøver kan egen læge tjekke med endokrinologen på sygehuset.

Dette er ikke normal viden på en neurologisk afdeling, hvor de tager stofskifte-prøver som er falsk positive. Stol ikke på prøverne, med mindre du er helt sikker på, at de har spurgt ind til din medicin og har tjekket om denne påvirker prøvernes udfald. Dette er meget vigtigt for din egen sundheds skyld.

Du kan få endnu mere viden om, hvilke symptomer hormonelle ændringer efter traumatisk hjerneskade kan give samt hvordan du kommer videre med disse

Epilepsi-medicin påvirker stofskiftet

Det står klart, at de neurologiske afdelinger er meget dårlige til at oplyse om de bivirkninger, særligt epilepsi-medicin fører med sig i forhold til stofskiftet. Epilepsimedicin som topiramat, topimax, valproat med mere. Her kan både optagelsen af D-vitamin samt andre næringsstoffer ændres, idet epilepsimedicin over længere tid ændrer det metaboliske stofskifte således at dette øges. Der kan også ses problemer med selve stofskiftet. Uanset hvilken en af delene man som patient lider af, skal det behandles og det er en specialist opgave, særligt fordi dette er medicinafhængigt. Du bør henvises til en endokrinologisk afdeling på et sygehus.

Grunden til, netop epilepsi-medicins påvirkning på stofskiftet medtages på denne blog, er at mange mennesker ramt af traumatisk hjerneskade vil få behov for epilepsimedicin. Medicinen er idag en central del af behandling af bl.a. neurogene smerter, epilepsi men man vil også opleve at læger kan udskrive epilepsimedicin til helt andre formål. En hel del patienter med traumatisk hjerneskade lider af hjerneskadeskabt epilepsi eller neurogene smerter, hvilke der er behov for behandling af. Det er derfor nødvendigt, at man følges med blodprøver så længe behandlingen med epilepsimedicin kører, således at det neuroendokrine-system følges.