Barndomshjerneskadet: 8 uddannelsesforsøg før jeg opgav at blive til noget

Igennem min barndom har jeg haft mange store drømme. Først ville jeg være mekaniker som far, så ville jeg være arkæolog og sidst ønskede jeg at blive biofysiker eller sygeplejerske. Intet lykkedes.

Da jeg i 2017 mødtes med en børne-hjerneskadekoordinator fra Odense Kommunes hjerneskaderådgivning, fortalte jeg om mine otte uddannelsesforsøg. Jeg husker det svagt, som at hun fortalte mig, at “man da ikke kunne have anklaget mig for ikke at have forsøgt med en uddannelse.” Hun var fuldstændig forbløffet over, at jeg havde forsøgt at tage en uddanelse otte gange uden at have fået nogen hjælp. Otte gange uden nogen i systemet var alarmeret selvom jeg havde fortalt om min ulykke og kirurgiske behandling.

Jeg husker at min støtte-kontaktperson, som jeg var meget glad for, talte med hende om udsigterne i en uddannelse, og hjerneskadekoordinatoren var enig i, at jeg havde bevist, det ikke kunne lade sig gøre. I 2013 havde jeg grædende indset, at det med en uddannelse ikke måtte være mig og aldrig ville lykkedes, da jeg dumpede fysik. Det var et meget, meget hårdt slag.

Alle har vi en drøm om at blive til noget. Det havde jeg også. Min vej igennem systemet har været stejl, fra jeg var langtidssygemeldt hos Odense Kommune i to år. Her blev jeg sluppet, fordi man ikke ønskede at respektere egen læges sygemelding. Ej heller, når jeg havde behov for hjælp til det mest basale.

Jeg blev skudt ud i, at måtte forsøge med endnu en ungdomsuddannelse. Hver gang holdte forsøgene meget kort inden jeg blev smidt ud. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig, smerter i form af neuropatiske smerter, hovedpine og migræne samt smerter fra øjnene stoppede mulighederne for at kunne følge med.

Siden jeg blev udskrevet på neurokirurgisk afdeling NK har jeg ej heller kunnet rydde op og gøre rent. Noget der har været meget svært for andre at forstå at det er kaos – selvom jeg forsøger. At skulle strukturere og planlægge et studie – det er simpelthen et kaos, og skulle sidde i et klasseværelse med andre elever der snakker, hvor indeklimaet er dårligt, med smerter og andre handicaps. Jeg havde problemer med at sove, med at stå op om morgenen og generelt med det fysiske i form af handicap. Jeg forsøgte at hænge i og gennem årene blev det til 8 forsøg.

  • HTX
  • HF med klasseundervisning x 2
  • HHX
  • HF fjernundervisning gange flere
  • EUD IT supporter grundforløb.

Det lykkedes ikke at gennemføre noget. Hver evig eneste gang jeg endte med at blive lukket ud på grund af manglende studieaktivitet eller fravær, var det et voldsomt nederlag og en kæmpe kamp gik igang for at overleve. Sådan levede jeg altså fra 2005 med to års pause og til 2013 før jeg indså, at det måtte have en ende at tugte mig selv. Jeg måtte indse, at uddannelse ikke var for mig. Det er det sundeste, jeg har set i øjnene, selvom det gør voldsomt ondt.

Neuropsykologens vurdering

Jeg blev neuropsykologisk testet i 2018, hvor neuropsykologen med speciale i klinisk børnepsykologi vurderede at der ikke var mulighed for at jeg kunne gennemføre eller deltage i undervisning. Dette på baggrund af mine tidligere erfaringer.

Det var en lettelse, at hun havde samme oplevelse som mig. At hun ikke oplevede jeg igen skulle ind og føle jeg ikke var god nok, fordi jeg ikke kunne følge med, aldrig havde lavet lektier til tiden mm.

Det gør også at jeg er begyndt at stole mere på mine egne vurderinger. At det jeg selv føler og oplever altså er det rigtige – og at jeg ikke konstant tager beslutninger i sidste øjeblik og presser PeterSkade udover sidelinjen, hvor hovedet ikke kan mere.

Det er specielt at have en barndomshjerneskade, hvor du har levet hele dit liv med den. Konsekvenserne har været en del af dit liv, den hjælp du har skullet have har været meget svær at få. Det gør det svært at tro på, at systemet vil levere den hjælp. At de rent faktisk ser den skade du har.

En hjerneskade er meget indgribende i en persons liv. Den følger dig hele livet og den kan have betydning for om du kan få et arbejde, om du kan få uddannelse og hvordan dit liv reelt set ender. Det er vigtigt, at få det bedste ud af det.